Anne Sophie Helvind
Anne-Sophie er 29 år og bor i et hus mellem Silkeborg og Aarhus med sin forlovede Jacob og deres fælles kat.
Med hendes platform ønsker hun at skabe et selvkærligt univers – med andre ord, et ærligt og trygt rum, hvor hendes følgere ser hende som en online veninde og en som de kan betro sig til og finde inspiration fra. Alt fra mode til mental sundhed. Hun elsker at bryde tabuer og være et forbillede, så hendes følgere ikke føler sig forkerte, alene eller udenfor, som hun selv har gjort i sin egen ungdom, hvor mobning fyldte meget.
Anne-Sophie har en personlig baggrund, som adskiller sig fra mange andre. Hendes platform tog en drejning på 360 grader, da hendes profil for 3 år siden hed "fitnessbyannesophie" i stedet for "lifebyannesophie". Hendes profil startede op med at være en trænings- og kostdagbog, hvor hun delte sin rejse mod at tabe sig nogle kilo og blive stærk, og endte i 2017 med at vinde Danmarksmesterskabet i "Bikinifitness". Bagsiden af hendes optagethed udviklede sig efterfølgende til ortoreksi, og hun fik det meget dårligt psykisk. Coronapandemien var den periode, hvor hun for alvor fik arbejdet med sig selv og begyndte at komme ud af sin spiseforstyrrelse samt fandt glæden ved livet igen. Anne-Sophie tog mange kilo på i denne periode, og hun tog sine følgere med på denne rejse.
Den dag i dag har hun indset, at hun er meget mere end sin krop. Hun lader ikke længere sit udseende definere sit værd som menneske og dette er noget, som hun på sin platform inspirerer og hjælper andre kvinder til gennem sit indhold. Hendes personlige baggrund gør, at det er oplagt at inspirere omkring mode, da hendes følgere i høj grad kan spejle sig i hendes kropstype.